Har du en i din nærmeste familie eller vennekreds, der skal giftes? Hvor skønt! I denne artikel giver vi dig tips til, hvordan du arrangerer en sjov polterabend til gommen – uanset budget.
Tekst: Anna Storm Foto: Adobestock.com
GENERELLE TIPS :
- Undgå at udstille brudgommen ved at tvinge ham igennem byen iført pinagtige klæder for at sælge kondomer eller lignende. For ærligt tal, er der nogensinde nogen, der har brudt sig om det?
- Lange transporttider? Nogle gange får man brug for at fragte selskabet fra A til B, og med lidt alkohol i kroppen er det let at blive lidt søvnig. Undgå dette ved at have en kurv med sedler med ’emner’, som brudgommen skal tale om. Det kan være ’Den første kærlighed’, ’Da jeg var 16 år, var jeg…’, ’Det, jeg skammer mig mest over, er…’ og så videre.
- Overraskelsesmomentet er næste halvdelen af en vellykket polterabend. Sørg derfor for, at planlægningen af polterabenden sker uden den kommende goms viden. Overrask ham enten med en klassisk kidnapning, ved at dukke op midt under middagen med svigerforældrene eller ved at involvere hans chef og booke ham til ’et vigtigt møde’, hvor I alle kommer ind og overrasker ham. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Tid sammen – det er nok den bedste gave ved en polterabend.
Til den korte polterabend
Har I kun nogle timer til at arrangere en vellykket polterabend for den kommende brudgom? Intet problem! Man kan sagtens lave en masse sjove ting på blot få timer. Det klassiske er at begynde med overraskelsesmomentet, hvor brudgommen bliver overrasket af jer. For at få så meget som muligt ud af den tid, I har til rådighed, anbefaler vi, at I lægger ud med en aktivitet. Det mest almindelige er, at man begynder at hælde anseelige mængder alkohol på gommen, men vær lidt forsigtig. Ingen ønsker at blive hønefuld efter blot en time for så at have det dårligt resten af dagen.
I løbet af en halv dag anbefales det, at I laver en fælles aktivitet for at involvere alle i slænget. Dette kan enten være en fysisk aktivitet såsom at prøve Stand Up Paddle, lære at surfe eller at køre motocross (husk dog på, at for at få lov at køre motorsport, skal man være ædru). Eller måske har I booket tid til en ølsmagning eller et kursus i, hvordan man laver sin egen charcuteri eller lærer at skyde lerduer? Vælg en aktivitet, som I ved, brudgommen interesserer sig for – men også en som medfører en masse grin og latter. Efter aktiviteten har I bestilt bord på brudgommens yndlingsrestaurant, og mens I spiser, laver I en quiz, hvor brudgommen skal svare på uventede spørgsmål om sig selv.
En fælles aktivitet, hvor alle deltager, er altid værdsat. Vælg en aktivitet, som I ved, den kommende brudgom vil synes om.
Det er med garanti et værdsat indslag at booke et stand-up comedy show under polterabenden..
Til heldagsarrangementet
I løbet af en hel dag har I tid til flere forskellige aktiviteter. Husk dog ikke at booke for mange aktiviteter på én dag, det kan nemt blive lidt hektisk, og ofte sker der det, at hver enkelt aktivitet tager længere tid end beregnet (specielt hvis der er alkohol indblandet). Når man planlægger polterabend en hel dag, er det en god start at byde den kommende brudgom på brunch/morgenmad lige efter overraskelsesmomentet. Dæk op med en buffet af gode sager – og hav gerne ekstra fokus på de ting, som I ved, brudgommen godt kan lide. I løbet af morgenmaden kan I lave en leg for ligesom at kickstarte dagen, og hvorfor ikke lave en holdkonkurrence, hvor I skal lave jeres eget rap til brudgommen. Bedste beat vinder!
Efter morgenmaden fortsætter I med dagens første aktivitet, og som med halvdagsprogrammet gælder det, at I med fordel kan finde på en aktivitet, hvor alle er med i legen. Hvorfor ikke ro i kajak, lave en form for holdsport eller flyve med luftballon? Lad senere depoterne op med burgere bestilt hos gommens favorit burger joint – og fortsæt eftermiddagen med at tage en dukkert i havet (uanset årstid). Slut af med sauna bagefter, inden I har booket et stand-up show om aftenen.
Flere dages polterabend
For jer, der slår på de helt store trommer og vælger en polterabend, der løber af stablen over en hel weekend, findes der talrige af muligheder. Har I et stort budget, kan I kidnappe brudgommen og føre ham direkte til lufthavnen og overraske ham med en vild weekendtur til en fantastisk by. Ønsker I at fejre brudgommen over flere dage, men uden at det koster hele familieformuen? Det er ikke noget problem. Book en mindre hytte i skoven eller lån en slægtnings sommerhus. Brug gerne weekenden på at gå ture i skoven, lave mad over bål, I selv har lavet, og køre en masse konkurrencer og lege – for så at tage pænt tøj på om aftenen og mikse jeres egne drinks.
Fysiske aktiviteter taler ofte til konkurrenceinstinktet og masser af latter.