Vidste du det om champagne?

Tekst: Josephine Fredh  | Foto: Adobestock.com

1. Al champagne er mousserende vin, men al mousserende vin er ikke champagne! Det er kun mousserende vin fra distriktet Champagne i Nordfrankrig som kaldes for champagne. For det første er området, der hvor druerne dyrkes, så køligt at druerne knapt bliver modne, hvilket giver et højt syreindhold og gør vinen frisk. Jordbunden er også unik i området og har et højt kridtindhold, som giver drikken den særlige mineralkarakter.

2. Champagne er den vinregion som har produceret mousserende vin længst tid med en uafbrudt produktion siden 1700-tallet.

3. Drikken champagne bliver til med tre forskellige druesorter: to blå og en grøn. Pinot Meunier tilfører ungdommelighed og frugtrigdom og den anden blå drue, Pinot Noir, giver en kraftig basisvin som tilfører struktur til champagnen. Chardonnay, den hvide drue, tilfører friskhed og elegance og anvendes i champagne som skal lagres længe.

4. Næsten al produceret champagne er hvid, mens de blå druer, Pinot Meunier og Pinot Noir, dyrkes og bruges i højere grad i champagnedistriktet end grønne. Hvordan kan det være? Jo, for at undgå at de blå drueskaller knuses og farver druemosten, håndhøstes druerne og presses forsigtigt. Når pink eller roséchampagne fremstilles, lader man de røde skaller ligge med for at afgive farve og smag. Det sker på forskellige stadier i processen og forskellig varighed afhængig af hvilken smag og farve, man vil opnå.

5. Champagne fremstilles gennem en traditionel metode som hedder Méthode Traditionnelle, på dansk Champagne-metoden. Det er en vinfremstillingsmetode hvor vinen gærer en gang til på flaske, hvilket skaber et højere tryk, flere bobler og cremet tekstur. Bundfaldet fra gæren giver tilmed en tydelig nuance af ristet brød som kendetegner smagen af champagne. Al champagne lagres i 15 måneder. For årgangschampagne kræves mindst 36 måneders lagring.

6. Mousserende vin produceres mange steder i verden og flere fremstilles ifølge champagnemetoden – som for en sikkerheds skyld altså ikke er champagne. I Frankrig hedder mousserende vin, som ikke produceres i champagnedistriktet, Crèmant. Cava er betegnelsen for de spanske bobler. Længe hed det champaña, men navnet ansås for at være for lig originalen. I Italien laves blandt andet Prosecco, i Tyskland kalder man den sekt, i Ungarn for pezsgö … kært barn har mange navne, men det er som sagt kun distriktet Champagne, som producerer champagne.

7. Afgørende for hvordan champagne til sidst smager, kommer an på hvordan de forskellige vine fra de tre forskellige druer fra forskellige gårde beliggende på forskellige højder i distriktet, blandes.

8. Champagnehuset plejer at navngive sin fineste champagne med ordet cuvée i navnet, f.eks. Cuvée Winston Churchill fra Pol Roger. Ordet kan betyde at vinen, som du har foran dig, er lavet af en drueblanding snarere end én druetype. I Champagne betegner cuvée også de første 2050 liter druemost som presses fra et parti på 4000 kg.

9. Et champagnepiskeris er et lille piskeris som kan anvendes for at fjerne boblerne i champagnen (hvorfor man vil man dog gøre det?). Historien fortæller, at det var 1800-tallets glædespiger i Paris, som syntes, at boblerne stak på tungen, og vupti så blev champagnepiskeriset opfundet! Om det nu er sandt, eller ikke er hele historien, så er det helt sikker, at de fleste i dag er helt enige om at boblerne er en uomtvistelig del af champagnens karakter, som man ikke vil piske væk!

10. Champagne kan drikkes når som helst til et bryllup! Boblerne og drikkens fyldige, men lette smag, passer lige godt at servere til brudeskålen, middagen eller hvorfor ikke satse på en champagnefrokost morgenen efter brylluppet?