Vores bryllup: Sue-Ann & Benjamin
Tekst: Brudeparret | Foto: Daniel Barbulak @danielbarbulak
Frieriet
BENJAMIN: Jeg havde brugt det meste af vinteren på at forberede, hvordan jeg skulle fri til Sue-Ann. Vi havde været kærester i 3,5 år. Vi havde sammen booket en rejse til Costa Rica i marts måned, hvor planen var at afslutte ferien på et luksuriøst spa-hotel – det var her jeg ville fri i perfekte omgivelser. Inden vi forlod Europa, dansede sommerfuglene i maven, og jeg havde svært ved at nyde turen. Allerede i løbet af feriens første dage, forstod jeg, at jeg måtte skrotte hvad jeg havde planlagt og fri så snart som muligt, så vi sammen kunne nyde oplevelserne som forlovede. Til mit held, vågnede vi tidligt med jetlag, og var ude i nationalparken længe før alle andre. Jeg gemte ringen i min bæltetaske, og vi bedrog os ud på dagens regnskovstrack. Langs stierne så vi papegøjer, farverige frøer og nød naturen sammen. Efter en serie af hængebroer i trætoppene kom vi, med fast jord under fødderne, til et smukt vandfald. Her tænkte jeg, at det ville være perfekt at gå på knæ. Sue-Ann sagde heldigvis ”Ja”, og vi skiftede til badetøj og hyggede ved vandfaldet indtil nationalparkens første gæster meldte sig.
Forberedelserne Uganda
SUE-ANN: Nærmest fra første dag tilbage i Danmark, begyndte planlægningen. Min mor er fra Uganda, hvor det er tradition at man holder en “Introduction”, en slags ugandisk bryllupsfest der skulle ligge inden vores danske bryllupsfest. Derfor skulle dette planlægges samtidig med at vi planlagde vores danske bryllup også. Til vores ugandiske bryllup havde vi heldigvis meget hjælp fra den ugandiske side af familien, som hjalp med at finde lokation for vores fest, stof til vores kjoler, dekorationer og mad til alle gæsterne. Vi endte med at finde et smukt sted langs Nilens bred. Vi rejste med ca. 30 venner og familier fra Danmark til Uganda hvor vi startede turen med sightseeing og safari. Efterfølgende holdt vi festen, og der var pyntet flot op med en masse smukke blomster og dekorationer. Dagen bød på en masse dans, underholdning, traditioner og kærlighed. Efter festen, blev vi en uge ekstra i Uganda med mange af vores venner, hvor vi hyggede os og tilbragte tid med min familie. Dernæst tog vores venner hjem og Benjamin og jeg tog videre på en lille efter-ugandisk-bryllup-bryllupsrejse til Namibia, hvor vi aftalte at vi ikke skulle planlægge brylluppet og bare nyde lidt tid sammen, inden vi om en måned skulle giftes i Danmark. I Namibia lejede vi en bil, hvor man kunne sove i telt på taget, og dette passede os helt perfekt, da vi havde stor fleksibilitet undervejs og ikke skulle planlægge noget, men kunne tage oplevelserne dag for dag. Vores rejse bød blandt andet på kør-selv-safari, ture i Namib- og Kalahariørkenen og en masse forskellige og smukke natur omgivelser under vores lange køreture. Det var som om vi kunne glemme al hverdagsstressen, skabe nye minder og bare nyde tiden med hinanden, inden vi landede tilbage i Danmark til endnu en benhård planlægning.
Forberedelserne Danmark
Vi har begge store familier og mange gode venner og derfor har vi også fra starten vidst, at vi nok ville ende med et stort bryllup. Vi ville helst stå for så meget af planlægningen selv, og fandt hurtigt en kok, vi gerne ville have til at stå for maden – vores menu adskilte sig lidt ud fra andres, da der var mange vegetarer og mange der ikke drak alkohol, men det var intet problem for vores kok. Dernæst fandt vi Sonnerupgaard Gods, som havde den smukkeste lade med plads til alle vores 126 gæster. I starten af hele planlægningen var det hyggeligt at forestille sig dagen og gå op i de små detaljer, men jo tættere vi kom på dagen, jo mere lærte vi, at der kan være for mange tidskrævende valg ifm. med de allermindste detaljer. Vi måtte skifte til en mere handlekraftig planlæsningsperiode så vi kunne komme videre og nå det hele – der er jo mange punkter på sådan en to-do-liste. Heldigvis har vi nogle fantastiske familier og venner som vi kunne læne os op af.
Vielse og reception
BENJAMIN: I kirken foran alle gæsterne, stod jeg og tiden stille. Mit trofaste armbåndsur overladt min Best Man – døren kunne gå op når som helst. Jeg husker specielt at solen var i din ryg da indmarchen startede. Din farfar og du gik de første skridt som silhuetter.
Efter vielsen, var alle inviteret til menighedslokalet, hvor familie og venner dagene forinden havde knoklet med at forberede en lækker reception med pindemadder, snacks og drikkevarer. Vi valgte desuden at spise bryllupskagen allerede her ved receptionen, fordi mange har stor appetit og lettere ved at nyde kagen, sammenlignet med hvis man spiser den efter den store middag.
Brudebuketten er en evighedsbuket med tørre og præserveret blomster bundet af Stilk Copenhagen.
Bryllupsfesten
Gæsterne blev budt velkommen på Sonnerupgaard Gods med bobler og appetizere. Vi elsker det nordiske køkken og havde aftalt en lækker menu med friske lokale råvarer serveret som Family-style på festsalens runde borde. Vin- og juicemenu var nøje tilpassede retterne med hjælp fra In Vino. Efter middagen og de sidste taler, samledes vi til brudevalsen. Klokken var nu over midnat, og dansegulvet blev åbnet med fælles ”Skodsborgmarch”, en formel dans, hvor et udvalgt par leder an, og alle andre par følger trop. Til natmad blev serveret pølser og pølsebrød, alt imens gæsterne hyggede og snakkede.
Fotografen
Fotografen var, for os, noget af det aller vigtigste til brylluppet. Vi har hørt skrækhistorier om amatørfotografer, der mister bryllupsbillederne, eller en onkel, der har været fotograf, men ikke har prøvet at tage billeder til bryllupper og at man derfor får uklare billeder. Vi havde søgt på facebook grupper og instagram indtil vi fandt Daniel Barbulak. Vi var helt vilde med hans billeder og redigeringen, og fandt meget hurtigt nogle gode anbefalinger af ham og hans arbejde. Vi kontaktede ham derfor og fik tilbudt en god pakke til en rigtig god pris. På selve bryllupsdagen til vielsen, lagde vi ikke mærke til ham – han var god til at tage billederne uden at forstyrre hverken os eller vores gæster og fik fanget mange naturlige billeder af dagens hændelser. Da vi skulle have taget par-billeder havde vi begge været nervøse for om det ville se for opstillet eller akavet ud, men da vi var igang, lagde vi næsten kun mærke til hinanden og fik god vejledning i hvordan vi kunne stå, for at billederne blev helt perfekte og ikke så så stive og opstillede ud. Vi havde forestillet os nogle rigtig gode billeder men blev blæst helt bagover af lykke, da vi modtog vores flotte billeder og er så glade for at vi valgte ham som fotograf.
Kort sagt:
Hvem friede? Benjamin friede ved et vandfald i Costa Rica’s regnskov. Vi havde jetlag, og var derfor tidligt oppe – vi var de første i regnskoven og havde hele stedet for os selv de første par timer.
Vielsessted: Nærum Syvende Dags Adventistkirke.
Feststed: Sonnerupgaard Gods (1877-Laden)
Brudekjole: Wona Concept. Der blev tilføjet aftagelige ærmer. Skoene var fra Christian Louboutin og sløret fra Panayotis.
Brudgommens tøj: Skræddersyet mørkegrønt jakkesæt fra Mond, blomstret slips fra San Pietro og brune loafers fra Meermin.
Ringe: Klassiske og enkle guldringe fra Saint Maurice. Sue-Ann’s solitaire diamantring er fra P. Hertz.
Maden: Nordisk inspireret 3-retters menu med lokale råvarer. Der blev serveret torsk, kalv og due. En stor del af selskabet var vegetarer, og der blev fundet lækre alternativer med lokale råvarer. Kokken var en bekendt. Vin og juice blev leveret af In Vino.
Fotograf: Daniel Barbulak. Det var meget vigtigt for os, at det var en professionel fotograf, der skulle forevige vores dag. Derfor søgte vi meget inspiration i diverse bryllupsgrupper på facebook og instagram, hvor vi blev helt forelskede i Daniels billeder. Vi er så glade for vores billeder og ser tilbage på dem med glæde.
Læs mere
Vores bryllup: Stephanie & Kristoffer
På et varmt dansegulv, på en kold bjergtop, startede vores kærlighedshistorie.
Vores bryllup: Julie & Thomas
Vi holdt vores bryllup i København med en ceremoni og fest, der blandede vores yndlings danske og amerikanske traditioner.
Vores bryllup: Sue-Ann & Benjamin
Det var meget vigtigt for os, at det var en professionel fotograf, der skulle forevige vores dag. Vi er så…
Vores bryllup: Isabel & Bård
Brudeparret, som begge er arkitekter, valgte et meget unikt sted til både ceremonien og festen: En gammel slotsborg, der ligger…
Vores bryllup: Emily & Aaron
Aaron fra Irland og Emily fra USA valgte København til deres diskrete bryllup.
Vores bryllup: Malthe & Anette
"Jeg havde glemt alt hvad vi havde øvet i kirken og lod mig bare rive med. Det gav det hele…
Vores bryllup: Sara og Hans-Kristian
"Jeg havde lyst til noget, der kun var for os. Noget hvor vi dyrkede os som par og ikke kun…
Lisa og Jespers vinterbryllup
Vi ønskede et december bryllup med noter af jul uden at det skulle blive en julefrokost. Og vi har ikke…
Vores bryllup
Er du lige blevet gift? Vi vil meget gerne høre om jeres bryllup og dele jeres tips og råd til…
Vores bryllup: Christina & Mathias
Læs om Christina og Mathias' magiske DIY-bryllup og rustikke bryllupsfest på Ølstedgaard’s Festlokaler i Løsning.
Vores bryllup: Tanja & Nicolai
"Nicolai har altid givet udtryk for, at et frieri var af stor betydning. Derfor gjorde det mig så lykkelig, da…
Vores bryllup: Caroline & Kasper
"Vi kunne ikke tage øjnene fra hinanden, aldrig har vi set så godt ud og følt os så godt tilpas."
Vinderne af drømmebryllup på Hotel OPUS
Endelig kunne vi overraske vinderne af Bryllupsfesten på Hotel OPUS i Horsens.
Vores bryllup: Louise & David
Louise har altid drømt om et rigtigt kirkebryllup! Lang hvid kjole, en stor og flot brudebuket, med en stor og…
Vores bryllup: Jesper & Alexandra
Vores bryllup var meget internationalt. Vi var i alt 13 forskellige nationaliteter, og vi havde derfor printet selve den ”officielle”…
Vores bryllup: Yrsa & Fredrik
Efter et smukt frieri i Hyde Park svævede parret Yrsa og Fredrik på lyserøde skyer hele dagen, og deres weekend…