Musik, kærlighed og livets fest
For Janni og Anders handlede brylluppet ikke om traditioner for traditionernes skyld, men om at skabe en dag, der føltes ægte. Resultatet blev en varm og personlig bryllupsfest på BramslevGaard – med livemusik, en uforglemmelig ceremoni og masser af grin undervejs.
Et frieri midt i hverdagen
Nogle frierier er nøje planlagt ned til mindste detalje. For Janni og Anders skete det lidt anderledes – og måske netop derfor helt perfekt.
“Anders friede på en måde, der beskriver os ret godt: helt nede på jorden, midt i hverdagen og med babykaos omkring os.”
Det var dagen efter Anders’ brors bryllup og samtidig mors dag. Parrets datter var kun et halvt år gammel, og de sad i sofaen og talte sammen – mens pumpeudstyret stadig var monteret.
Midt i det hele gik Anders pludselig på knæ.
“Det var ikke planlagt, og det var ikke ‘perfekt’ på den pæne måde, men det var os.”
Et bryllup på egne præmisser
Med små børn og et travlt familieliv havde parret ikke lyst til at kaste sig ud i en stor bryllupsplanlægning med det samme. I stedet valgte de at give sig selv tid.
“Vi havde godt to år til at planlægge festen, og vi var enige fra starten: Det skulle være vores livs fest. Ikke et bryllup, hvor vi gjorde ting, fordi man plejer – men en dag hvor vi kunne vælge til og fra, så det føltes rigtigt for os.”
Planlægningen blev fordelt efter interesser. Musik fylder meget i Anders’ liv, og derfor blev det hans område.
“Anders fik lov til at stå for musikken og dermed udleve sin drøm om en fest med masser af livemusik.”
Resultatet blev både en musiker til receptionen og et femmandsband til festen senere på aftenen. Janni stod for æstetikken – dog med Anders på sidelinjen.
“Alt var fælles beslutninger – på nær musikken.”
Forelsket i BramslevGaard
Parret besøgte flere mulige bryllupslokationer, men da de trådte ind på BramslevGaard ved Hobro, var de ikke i tvivl.
Her var både natur, ro og plads til en stor fest uden at stemningen blev for formel.
Fra første møde følte de sig godt taget imod, og stedets bryllupskoordinator guidede dem gennem planlægningen.
“Selvom vi følte, at vi havde tænkt over alt, måtte vi erkende, at der var mange sten, vi ikke havde vendt. Det gav os ro helt frem til bryllupsdagen.”
Billeder med følelse
En fotograf stod også højt på ønskelisten. Parret ønskede ikke blot klassiske bryllupsbilleder, men billeder der kunne indfange stemningen og følelserne fra dagen.
Valget faldt på Morten Møllebjerg fra Millmountain, som de fandt via Instagram. Efter et videomøde var de sikre på, at både stil og kemi passede.
Kjolen og jakkesættet
Jannis brudekjole blev fundet hos Dreams Do Come True i Herning.
“Det startede som ‘vi kigger lige’ – og så stod Janni pludselig i den kjole, der gav den der stille fornemmelse af: Det er den.”
Anders fandt sit jakkesæt hos Sjölin i Aalborg, og efter de sidste tilpasninger sad det præcis, som han havde forestillet sig.
En personlig ceremoni
Parret bor til daglig i Frederikshavn, men brylluppet skulle fejres ved Hobro. Selvom de allerede havde været på rådhuset tidligere af praktiske årsager, ønskede de stadig en rigtig bryllupsdag med deres nærmeste.
Løsningen blev en helt personlig ceremoni ledet af en god ven.
“Vores rigtig gode kammerat kender os helt ind til benet. Han formåede at gøre ceremonien fuldstændig uforglemmelig.”
Ceremonien indeholdt musik, fællessange, personlige historier og både grin og tårer. Når parret taler med gæsterne i dag, er det netop ceremonien, der ofte bliver fremhævet som dagens mest rørende øjeblik.
Ro før den store dag
Dagen før brylluppet tog Janni og Anders en ekstra overnatning på BramslevGaard. De bookede spa og massage, så de kunne lande i ro og bare nyde, at brylluppet snart begyndte.
Og de valgte også at bryde endnu en tradition.
“Vi sov sammen natten før – vi vælger de traditioner, der giver mening for os, og dropper resten.”
Sol, musik og sommerstemning
Bryllupsdagen bød på præcis det vejr, man håber på til et udendørs bryllup: høj sol, blå himmel og ægte sommerstemning.
Under ceremonien sang receptionsmusikeren Jannis yndlingssang i en mere sentimental version, netop som hun gik op til Anders.
“Det var et af de øjeblikke, der bare satte sig. Ikke stort og højtideligt – men rørende på den helt rigtige måde.”
Efter ceremonien blev haven forvandlet til en afslappet reception med kolde drikke, grin og masser af samtaler.
Parret havde også planlagt en sjov videoidé sammen med fotografen. Alle gæster stod overfor hinanden i en lang række og hoppede ind parvis i videoen, så klippet til sidst sluttede med brudeparret.
Til alles overraskelse lykkedes optagelsen i første forsøg.
“Det er en fantastisk video at se tilbage på i dag – alle vores gæster der bidrager med humor og kærlighed.”
En tre meter lang dessert
Den klassiske bryllupskage blev droppet. I stedet bestilte parret en tre meter lang træstamme fra en lokal bager.
“Igen: Lidt mere os.”
Brudevals under åben himmel
Efter middagen, talerne og de mange smukke indslag dansede Janni og Anders brudevalsen udenfor præcis ved midnat.
En halv time senere begyndte det at regne.
Timing kunne næsten ikke have været bedre.
Herefter overtog bandet festen og spillede helt frem til klokken halv tre.
“Det blev præcis som vi ønskede det: Pop/Rockkoncert frem for ‘byde-op-til-dans’-musik. Der var mere luftguitar, kram og hoppen end der var pardans.”
Et råd til kommende brudepar
Noget af det vigtigste for Janni og Anders var at være til stede hele dagen.
“Alle siger, at dagen er for kort, så vi ville ikke bruge tiden på praktiske ting.”
Derfor havde de uddelegeret opgaver til venner og familie og aftalt, at spørgsmål ikke skulle ende hos dem.
Deres råd til andre brudepar er derfor enkelt: Uddelegér – og sørg for at toastmaster og personale ved, at problemer ikke skal lande hos jer.
“Dagen er kort – undgå at have andet i hovedet end kærlighed og at være til stede.”
Et andet tip er at vente med at åbne gaver til dagen efter.
“Det gav ro til at læse kortene ordentligt og virkelig nyde det.”
Ville de gøre noget anderledes?
Når parret ser tilbage på dagen, er der ikke meget, de ville ændre. Kun én ting nævner Anders med et smil: Han ville gerne have haft sin tale helt færdig, inden gæsterne ankom.
Kort om brylluppet:
Vielsessted: BramslevGaard, Hobro (udendørs)
Feststed: BramslevGaard
Antal gæster: 94
Brudens kjole: Dreams Do Come True, Herning
Brudgommens tøj: Sjölin, Aalborg
Ringe: Brud: Slank guldring med diamant i en lille blomsterformet fatning
Brudgom: Guldring med tre smalle, indlagte striber
Fotograf: Morten Møllebjerg – Millmountain.dk
Læs mere
Musik, kærlighed og livets fest
For Janni og Anders handlede brylluppet ikke om traditioner for traditionernes skyld, men om at skabe en dag, der føltes…
Michelle & Christian
En følelsesladet vielse i Roskilde Domkirke og en eventyrlig fest i Tivolis magiske rammer.
Del dine bedste bryllupstips!
Giv os dine bedste tips til at skabe en vellykket bryllupsdag!
Vores bryllup: Emma & Jannick
Brylluppet var på alle måder ekstravagant, romantisk og præcis som vi ønskede det.
Antal bryllupper i Danmark
Drømmen om at sige ja til hinanden lever i bedste velgående - se statistikken fra 2025
Drømmebryllup i Norrvikens trädgårdar
Aura og Simon blev gift i Sverige med blomster, havudsigt og deres allernærmeste som ramme.
Et romantisk drømmebryllup i Marbella
Under den spanske sol, omgivet af blomsterduft og latter, gav Matilda og Johan hinanden deres "ja" i en have fyldt…
Drømmebryllup i Sverige
Amanda og Shawn ønskede sig et elegant bryllup i harmoniske omgivelser – og fandt deres drømmelokation i Sverige.
Drømmebryllup i Italien
Efter mange år som bryllupsplanlægger i Italien fik Kathrine Brenne lov til at opleve sit eget drømmebryllup.
Køb Bryllupsmagasinet her
Find nemt din nærmeste forhandler af Bryllupsmagasinet! Indtast dit postnummer eller bynavn, og se hvor du kan købe magasinet.
Planlægning og gennemførelse af et drømmebryllup i Toscana
Her er Janni og Alex historie om, hvordan de skabte et magisk bryllup i Toscana!
Magisk bryllup i Norrviken
”Vores første møde med Norrviken er noget, vi aldrig vil glemme, og selvom billeder siger tusind ord, er der intet,…
Jenna & Albert om ringene
Vi har taget en snak med kendisparret Jenna og Albert August Harson om de ringe, de valgte.
Vores bryllup: Stephanie & Kristoffer
På et varmt dansegulv, på en kold bjergtop, startede vores kærlighedshistorie.
Vores bryllup: Julie & Thomas
Vi holdt vores bryllup i København med en ceremoni og fest, der blandede vores yndlings danske og amerikanske traditioner.
Vores bryllup: Sue-Ann & Benjamin
Det var meget vigtigt for os, at det var en professionel fotograf, der skulle forevige vores dag. Vi er så…
Vores bryllup: Isabel & Bård
Brudeparret, som begge er arkitekter, valgte et meget unikt sted til både ceremonien og festen: En gammel slotsborg, der ligger…
Vores bryllup: Emily & Aaron
Aaron fra Irland og Emily fra USA valgte København til deres diskrete bryllup.
Vores bryllup: Malthe & Anette
"Jeg havde glemt alt hvad vi havde øvet i kirken og lod mig bare rive med. Det gav det hele…
Vores bryllup: Sara og Hans-Kristian
"Jeg havde lyst til noget, der kun var for os. Noget hvor vi dyrkede os som par og ikke kun…
Lisa og Jespers vinterbryllup
Vi ønskede et december bryllup med noter af jul uden at det skulle blive en julefrokost. Og vi har ikke…
Vores bryllup
Er du lige blevet gift? Vi vil meget gerne høre om jeres bryllup og dele jeres tips og råd til…
Vores bryllup: Christina & Mathias
Læs om Christina og Mathias' magiske DIY-bryllup og rustikke bryllupsfest på Ølstedgaard’s Festlokaler i Løsning.
Vores bryllup: Tanja & Nicolai
"Nicolai har altid givet udtryk for, at et frieri var af stor betydning. Derfor gjorde det mig så lykkelig, da…
Vores bryllup: Caroline & Kasper
"Vi kunne ikke tage øjnene fra hinanden, aldrig har vi set så godt ud og følt os så godt tilpas."
Vinderne af drømmebryllup på Hotel OPUS
Endelig kunne vi overraske vinderne af Bryllupsfesten på Hotel OPUS i Horsens.
Vores bryllup: Louise & David
Louise har altid drømt om et rigtigt kirkebryllup! Lang hvid kjole, en stor og flot brudebuket, med en stor og…
Vores bryllup: Jesper & Alexandra
Vores bryllup var meget internationalt. Vi var i alt 13 forskellige nationaliteter, og vi havde derfor printet selve den ”officielle”…
Vores bryllup: Yrsa & Fredrik
Efter et smukt frieri i Hyde Park svævede parret Yrsa og Fredrik på lyserøde skyer hele dagen, og deres weekend…




















































