Tekst: Anna Storm
At vælge brudekjole er en spændende rejse, men af og til kan det være en jungle at finde vej og forstå alle begreberne. I denne artikel svarer vi på de største spørgsmål, og du får en hurtig rundvisning i kjole-junglen.
Når du leder efter din brudekjole, er en god regel at gå ud fra din kropstype og farven på din hud. Det er vigtigt, at din brudekjole har en god pasform og passer præcis til din figur og dine farver. Brudekjolen er ikke en hvilken som helst kjole, den skal sidde perfekt og skal fremhæve det smukkeste hos dig på din bryllupsdag. Så tag dig god tid, når du leder efter din drømmekjole, det er helt sikkert værd at prøve flere forskellige modeller for at finde frem til, hvad der er det rigtige for dig. Her kommer en sammenfatning over de forskellige kjolemodeller, stoffer og farver.
A-formet
A-formet er den klassiske brudekjole, som har fået sit navn, fordi kjolen slet og ret er formet som et A. En A-formet kjole er smal omkring skulder- og brystparti, og øges i bredden fra taljen til et klokkeformet snit. Kjolemodellen er et meget populært og eftertragtet valg blandt kommende brude, for det er en smuk kjolemodel, som desuden passer til de fleste kvinders former. Om du skal have en underkjole til kjolen er en smagssag, men det bidrager til at give stoffet et ekstra elegant fald. Et godt materialevalg til en A-formet kjole er duchesse med sit skinnende materiale. A-linje-modellen minder om empirekjolen, men adskiller sig fra den ved at være skåret på taljen i stedet for under brystet. Denne model er specielt god til dig, der er pæreformet, dvs. dine hofter er bredere end dine skuldre, og du har en markeret talje.
Bianco Evento
Ladybird
Maggie Sottero
Empire
Empirekjolen er smal over brystpartiet og har et lige, tragtformet skørt. Til forskel fra andre kjolemodeller er empirekjolen skåret under brystet. Empirekjolen er smigrende for alle kropstyper og tryller både hofter og mave væk. Den er specielt god til dig, der har lidt former og fylde på kroppen. Modellens snit gør, at den også passer godt til den gravide brud, der gerne vil have et smukt fald hen over maven. Chiffon er et godt materiale til at give empirekjolens kjole et smukt fald.
Sincerity
Sophia Tolli
Sophia Tolli
Mermaid eller havfrue-model
Denne brudekjole minder om en havfrues kjole, deraf navnet. Det er en kjolemodel, der kræver lidt mere af bæreren end de andre brudekjoler, fordi den er meget kropsnær. Mermaid-kjolen er stram oppe, figursyet over hofter og lår, og udvider sig fra knæene og ned mod fødderne. Denne kjolemodel passer godt til både høje og lave brude, der gerne vil fremhæve deres figur, og kjolen er ekstra flatterende for kvinder med timeglas-figur.
Casablanca Bridal
Justin Alexander
Maggie Sottero
Prinsessekjole
I denne brudekjole kommer du til at se ud som en drømmeprinsesse. Ofte er prinsessemodellen ærmeløs og med en stor og vid kjole. Med en underkjole under det hele bliver resultatet formidabelt. Prinsessekjolen er storslået i sit snit og kan ved hjælp af forskellige detaljer og stoffer få et personligt touch. Duchesse er et fint materialevalg til prinsessekjolen. Ligesom tyl og organza. Prinsessemodellen passer de fleste kropstyper, særskilt dem med pæreformet figur.
Morilee
Morilee
Pronovias
Korte kjoler
Knælange kjoler er et smart valg til de brude, der skal giftes på en sandstrand eller udenfor. De passer også til dem, der gerne vil have et lidt mere afslappet og uformelt bryllup. Gifter du dig om sommeren, er knælange kjoler derfor perfekte til at vise brudens sommerbrune ben.
Lilly
Udskæringer
En bådudskæring er en høj og bred udskæring, som følger kravebenenes linjer. Udskæringen fremhæver og markerer skulderpartiet og er god til en pæreformet krop. V-udskæringen er en blondeudskæring, som kan nå langt ned på overkroppen. En kjole med V-udskæring giver en flot dekolletage og hjælper med at forlænge overkroppen. Denne type udskæring passer ekstra godt til en brud med æbleformet krop.
Brudekjoler med og uden skulderstropper
Skulderstropper kan have stor betydning for, hvordan din krop opfattes. I dag findes der kjoler med såvel brede som smalle skulderstropper. At vælge stropper hjælper til at balancere din kropsform, og det er ekstra godt til dig, der har en lige figur. Vil du i stedet vise dine smukke skuldre og arme er en stropløs kjole at foretrække. Ved at fremhæve overkroppen kan man afbalancere en bredere underkrop og fjerne fokus fra det område. En stropløs kjole er ekstra god til dig med en pæreformet figur.
Brudekjoler med lange ærmer
Det er virkelig populært lige nu at vælge en brudekjole med lange ærmer. Denne kjolemodel har både et stilfuldt snit og nærmest royal glans over sig, samtidig med at den føles meget moderne. Blandt kongelige prinsesser er der tradition for at vælge brudekjoler med ærmer; vi så det senest ved det svenske prinsebryllup, hvor prinsesse Sofia bar en smuk, langærmet kreation. Hvis du ikke har lyst til at vise dine arme og skuldre under brylluppet, er en kjole med lange ærmer et populært og moderne valg.
Sincerity
By Malina