Vores bryllup: Malthe & Anette

Tekst: Brudeparret Foto: Hanna Bursuk, @bursuk.hanna, hannabursuk.com

Frieriet på Kreta

Det er den 1. september 2021 og klokken er cirka 5 minutter i solnedgang. ”Der er noget jeg skal nå at spørge dig om, inden solen går ned” bliver ordene jeg hører da det går op for mig, at præcis det øjeblik, som jeg har glædet mig til i mange år, er ved at ske. Ved siden af mig er Malthe diskret gået på knæ, mens jeg troligt sidder og timelapser solnedgangen på en af Kretas smukkeste strande. Jeg husker tydeligt, at jeg kigger på ham et par gange og griner. Jeg tror han laver sjov med mig. Men han bliver så underlig nervøs og stille (ingen af delene er naturligt for ham). Da det går op for mig, at det eneste der kommer ud af min mund er ”nej, nej, nej…”, forstår jeg hvorfor han ser så nervøs ud. Han åbner æsken og den flotteste forlovelsesring blinker til mig. Den er helt perfekt og slet ikke hvad jeg havde forestillet mig, men præcis derfor er den det smukkeste jeg har set. Vi holdt ”hemmeligheden” for os selv – selvom jeg havde lyst til fortælle det til alle, men vi synes der var noget specielt ved at vise ringen og fortælle det efterfølgende, når vi så familie og venner efter ferien.

Drømmen der går i opfyldelse

Jeg har i mange år gjort mig en masse overvejelser om, hvilket bryllup jeg drømte om og derfor begyndte jeg straks at pitche mine idéer og spørge ind til hans forventninger og ønsker. Vi snakkede lokation, årstid og dato, gæsteliste, indslag og havde allerede inden ferien var omme skrevet til et par steder om de havde nogle ledige datoer i sommeren 2022.

Vi havde intet specielt ønske til dato, men ønskede begge et sommerbryllup med udendørs reception, solskin og lyse aftentimer. Vores største ønsker til lokationen var:

• At der skulle være plads til at vores gæster kunne overnatte
• At stedet havde en ånd og var så tilpas småt, at der ikke ville være andre fester samme sted
• At vi selv kunne have indflydelse på udsmykning, borddækning og stemning
• At der var mulighed for at holde en løssluppen FEST med bar, drinks, dansegulv og ingen begrænsning på sluttidspunktet

Den helt rigtige lokation

Vi var ude at kigge på mindst 20 steder, men der var et eller andet der ikke rigtig passede ind i drømmen hver gang. Og heldigvis for det. En aften sad jeg og kiggede på Instagram efter bryllupsfotografer, da de ofte tagger stederne. Genialt lille tip. Jeg fandt en lille perle i det Sydfynske, Edelsminde Gods, og ringede straks til dem. Vi aftalte en dag, hvor vi kunne få en fremvisning og var slet ikke i tvivl da vi kørte derfra. Vi havde fundet drømmestedet til vores bryllup. Dermed blev datoen sat og vi kunne nu melde en ”save the date” ud til venner og familie, den 21. maj 2022.

Fotografen

Det var virkelig vigtigt for mig at finde en dygtig fotograf til at forevige vores dag. Det krævede lidt (læs: meget) overtalelse at få tilføjet i budgettet. Men det var mit veto. Jeg går selv rigtig meget op i at tage billeder, så jeg vidste hvad jeg gik efter. Da jeg faldt over Hanna Bursuks profil vidste jeg det skulle være hende. Hendes stil og skønne personlig passede perfekt – og hun var heldigvis ledig.

Maden

Vi ønskede portionsanretninger, en klassisk 3-retters menu og god vin. Kirk Hedegaard kunne hjælpe med både kokke, tjenere og bartendere og vi kunne selv skræddersy en menu. Derudover måtte vi også selv indkøbe drikkevarer – uden at betale proppenge. Konceptet passede os perfekt. Inden desserten havde vi bedt køkkenet om at servere en personlig ganefrisker, bestående af et lille brev energipulver (direkte importeret af vores venner fra Asien), som vi under tiden er blevet kendt for at medbringe, som et sjovt indslag til festligheder i omgangskredsen.

Kjolen

At prøve brudekjoler var en pigedrøm der gik i opfyldelse. Jeg havde min mor, søster og svigerinde med. Det skulle være nedtonet og et ærligt selskab. Jeg havde søgt en masse inspiration inden og synes jeg havde en ret god idé om, hvad jeg gik efter. En boheme med tunge blonder, dyb ryg, ingen ærmer eller slæb. Udover mange blonder endte jeg med det stik modsatte og jeg er så glad for, at de andre udfordrede mig og fik mig til at prøve vidt forskellige kjoler.

Noget nyt: kjolen, skoene og øreringene.

Noget lånt: et guldarmbånd jeg lånte af min mor (arvestykke fra min farmor), som jeg senere har fået i 30 års gave.

Noget gammelt: et guldarmbånd jeg fik af min mormor, som hun havde fået i morgengave da hun blev gift.

Noget blåt: et blåt silkebånd i strømpebåndet.

En hel weekend med kærlighedsfejring

Vi havde begge taget et par fridage – fredagen inden brylluppet og mandagen efter – hvilket var den bedste gave til os selv. Det betød, at vi allerede torsdag aften tog på godset og fik os indlogeret. Det samme gjorde vores forældre, søskende og fem venner fra Asien. Vi stod selv for alt, så der var meget på to-do listen, men det gjorde også at vi kunne få det lige som vi gerne ville. Jeg elsker planlægning og detaljer, og vi lavede selv alt fra bordkort, bordpynt, menukort, servietringe, ballonguirlander og velkomstskilt. Selv en halvanden meter høj kageopsats med seks små reposer, som bryllupskagerne skulle serveres på, lavede vi selv ud af en gammel træstamme.

Hele fredagen gik med klargøring af hele godset. Værelserne skulle gøres klar, drikkevarerne på køl, blomsterne beskæres og sættes i vaser, dansegulv og dj-udstyr sættes op. Jeg var også på tøsetur med min søster, hvor vi fik ordnet negle og hygget lidt bare os to. Det var så hyggeligt at trække stikket og lægge alle projektplanerne på hylden for en stund. Jeg havde overdraget en udførlig liste til de andre, så jeg med ro i maven kunne være væk et par timer.

Sidst på eftermiddagen begyndte gæsterne at ankomme og vi havde egentlig forventet, at vi ville have super travlt når de kom. Så derfor havde vi skrevet i invitationerne, at de var velkommen til at give en hånd med fredag, men stort set alt var klar til lørdagens store fest. Derfor blev der i stedet linet op med diverse havespil, kolde drikkevarer og pizzaer. Det var simpelthen så fedt at se hvordan alle grinede, snakkede og havde det dejligt. Dem der ikke før havde hilst på hinanden, fik mulighed for at klare alle høflighedsfraserne og introduktionerne forud for festen og det gav bare en helt fantastisk stemning.

Bryllupsdagen

Min søster og et par gode veninder kom op på værelset til mig med morgenmad og bobler. Vi skulle hygge os sammen, mens vi gjorde os klar. Jeg havde booket min søde frisør til opsætning og make-up. Samtid gjorde Malthe sig klar med nogle gode kammerater. De dressede op, spillede pool og fik et godt glas whisky. Jeg blev komplimenteret for min afslappethed, trak vejret dybt og nød hvert et sekund. Det var nogle virkelig hyggelige og betydningsfulde timer inden kirken.

Min far hentede mig på værelset og han skulle køre med mig til kirken, efter alle andre var taget afsted. Traditionen tro trak vi tiden lidt ekstra, og lige som vi skulle fra bilen og ind i kirken begyndte det at regne. Heldigvis havde jeg husket en paraply. Kjole og hår var reddet.

Da vi står foran kirkedøren, galoperer mit hjerte. Pludselig kom spændingen buldrende. Nervøsiteten for alles blikke, når dørene om lidt går op. Hvad hvis jeg vælter eller kjolen sidder fast? Men min far havde et godt greb om min arm. Jeg var tryg og glad. Det er noget helt specielt at gå op ad kirkegulvet. Især blikket og de blanke øjne fra gæster og min kommende mand gjorde stort indtryk.

Jeg havde glemt alt hvad vi havde øvet i kirken og lod mig bare rive med. Det gav det hele lidt kant og personlighed. Og vi nød hvert et øjeblik.

Efter vielsen kørte vi til Christiansminde Strand til en kort fotosession, mens gæsterne tog tilbage til godset. Her var der varm kaffe og kold vin klar til dem. Og da vi var tilbage, fik vi bryllupskage til receptionen. Igen kom regnen, lige som vi skulle til at skære for og vi måtte hurtigt have det hele rykket indenfor. Heldigvis var der en plan B klar og alle løb frem og tilbage, for at få reddet kager, opdækning og drikkevarer. Indenfor i tørvejr hilste vi på alle 54 gæster, grinte og skålede. Kl. 17.30 bad toastmasteren alle gæster om at trække ind i festsalen, hvor middagen skulle foregå. Mellem alle retter var der indlagt ”frikvarterer” hvor soundboxen blev placeret i gårdspladsen, folk kunne trække frisk luft og strække benene. Der gik mere og mere fest i den ude i gårdspladsen og det blev tidligt på aftenen indviet som pre-dansegulv. Magisk.

Indslag, taler, serveringer og pauser spillede. Toastmasteren var skarp og det var en fornøjelse af lægge hele det ansvar over på en tæt ven, som vi begge holder utrolig meget af. Også køkkenpersonale og tjenere gjorde et super stykke arbejde. Vi kunne ikke have været mere tilfredse. For slet ikke tale om fotografen, som var diskret og alligevel har formået at fange alle de store og små øjeblikke.

Inden midnat dansede vi brudevals, hvor vi overraskede gæsterne med en saxofonist, der blev og satte gang i dansegulvet sammen med DJ’en. Vi festede til den lyse morgen, så solen stå op, og gik i seng kl. 06.30. Et par timer senere stod vi op og spiste en dejlig morgenmad med gæsterne, som overnattede på godset. Høje på lykkerus, kærlighed og alle de gode minder fra dagen før. En kærlighedsweekend vi aldrig vil glemme.

Bryllupsrejsen

Af flere grunde havde vi valgt at udskyde bryllupsrejsen til februar 2023 – et fantastisk tidspunkt at forsvinde til varmere himmelstrøg og genopfriske alle de minder fra brylluppet. Turen gik to uger til Aruba i det caribiske øhav efterfulgt af en uge i Miami. En hjerteskærende smuk tur med svajende palmer, kridhvide strande, dykkerture og udflugter. En perfekt ’afslutning’ på begyndelsen af vores nye liv som ægtefolk.

Kort sagt:

Hvem friede? Efter 8 års kæresteri friede Malthe på Kreta.

Vielsessted? Tved Kirke.

Feststed? Edelsminde Gods.

Brudens kjole? Milan Bride i Odense.

Brudgommens tøj? Sjölin i Odense.

Ringe? Fra Halberstadt. Helt klassiske og enkle ringe i 18 kt guld. Ingen sten. Indgraveret bryllupsdato, hinandens navne og ”hakuna matata”.

Maden? Kirk Hedegaard.

Fotograf? Hanna Bursuk.