Lad planlægningen begynde!
Tillykke med forlovelsen, nu begynder en fantastisk rejse sammen med din partner og kommende ægtemand for alvor. For at gøre bryllupsplanlægningen så smidig som muligt har vi lavet en lille tidslinje, som kan hjælpe dig på vej.
Tekst: Anna Storm Foto: Adobestock.com
Det første skridt i bryllupsplanlægningen er at bestemme jer for et budget. Et bryllup ser meget forskelligt ud, afhængigt af om I ønsker at spendere 30.000 kr., 100.000 kr. eller 250.000 kr. på bryllupsdagen. Et bryllup løber ofte op i mere, end man havde tænkt sig. Så at sætte et loft for jeres bryllupsbudget er ofte en god start og samtidig noget af gå ud fra, når I prioriterer, hvad der er vigtigst for jer.
12-18 måneder inden brylluppet
- Book vielsen via kirke eller vielsesforretter
- Book lokaler til bryllupsfesten
- Lav en gæsteliste (husk på, at hver gæst koster ca. 750-1000 kr., så her er der mulighed for at holde omkostningerne nede, afhængig af hvor mange I inviterer).
- Ansæt eventuelt en bryllupsarrangør (wedding planner)
Værd at huske på under dette stadie af bryllupsplanlægningen
Beslut jer for en bryllupsdato tidligt, eftersom den kirke eller det festlokale, I gerne vil giftes i, kan være populært og fuldt booket i lang tid frem. Hav gerne et par reservedatoer i tankerne. Beslut jer for, om I vil have et særskilt tema for brylluppet. Skal det følge årstiden, have et farvetema eller noget andet? Få også klarhed over, hvad der indgår i prisen for jeres booking af festlokale og få vished for, at alle gæster kan være i lokalet.
9-12 måneder inden brylluppet
- Vælg brudepiger og brudesvende og spørg personerne
- Vælg en toastmaster m/k og spørg personen
- Vælg et værtspar ud og spørg personerne
- Indhent flere forskellige tilbud fra cateringfirmaer, alternativt diskuter bryllupsmenu med den restauratør, som I afholder bryllupsfesten hos
- Book musik og/eller underholdning til vielse og fest
- Besøg en bryllupsbutik og prøv kjoler – husk at mange butikker har fire måneders ventetid på brudekjoler
- Køb tøj til brudgommen
- Book en bryllupsfotograf
- Book bryllupssuite til bryllupsnatten
- Bestil invitationer og andre tryksager
Værd at huske på under dette stadie af bryllupsplanlægningen
Hvis I ’ansætter’ venner og familie til at hjælpe jer med bryllupsplanlægningen, så vær tydelige, når I uddelegerer opgaverne. Forklar hvad I gerne vil, og hvad det eventuelt må koste, så går planlægningen meget nemmere, og I får en roligere rejse mod brylluppet. Sørg for at vælge personer, som I stoler på, og som sikrer, at I får det bryllup, I har drømt om.
6-9 måneder inden brylluppet
- Bestil bryllupsrejse
- Book transport til vielsesstedet
- Arranger tøj til brudepiger og/eller brudesvende/best man
- Lav eventuelt en hjemmeside/blog, hvor I supplerer indbydelsen med vigtig information såsom ønskeliste og specifikke detaljer
- Beslut jer for bryllupsmenuen
- Bestil bryllupskage
- Bestil brudebuket og blomsterdekorationer
- Book frisør og makeupartist
- Køb tilbehør som sko, smykker og undertøj
- Køb vielsesringe
- Book møde med præsten/vielsesforretteren
- Send invitationer ud
Værd at huske på under dette stadie af bryllupsplanlægningen
Hvis ikke alle detaljer er på plads til at sende invitationerne ud, så send et Save-the-date kort først og send så selve invitationen, når al information er på plads (dog senest tre måneder før bryllupsdagen).
2-6 måneder inden brylluppet
- Gå igennem spillelisten med en DJ eller det live band, der er booket til lejligheden. Alternativt; afstem forventninger med den underholdning, I har booket.
- Har I gæster, som rejser langvejsfra? Så tjek overnatningsmuligheder i byen. Er det muligt at opnå rabat, hvis man booker mange værelser?
- Bestil prøvelsesattest (gyldig i fire måneder)
- Udfyld og indsend blanketter for navneændring (hvis en af jer skifter efternavn)
- Sørg for, at I har gyldige pas med det rette efternavn anført (til bryllupsrejsen)
Værd at huske på under dette stadie af bryllupsplanlægningen
Sørg også for at afstemme med jeres wedding planner, alternativt toastmaster m/k, at vedkommende føler sig tryg med de opgaver, der er stillet. Det skaber tryghed hos alle at lave regelmæssige afstemninger.
4-8 uger inden brylluppet
- Skriv en detaljeret liste over alt, hvad der skal gøres, og hvem der har ansvaret for hvad
- Køb morgengaver
- Få styr på tryksager som vielsesprogram, menu og program for festen
- Køb eventuelt små gaver til jeres gæster
Værd at huske på under dette stadie af bryllupsplanlægningen
Tjek finanserne og fakturaerne fra leverandørerne. Mange fakturaer skal betales inden den store dag. Overholder I budgettet?
1-4 uger inden brylluppet
- Dobbelttjek leverancer, som skal leveres dagen inden eller på bryllupsdagen
- Afstem med dem, der leverer maden, og angiv det endelige antal gæster
- Lav en bordplan
- Gå i de sko, som I skal have på på bryllupsdagen
- Prøv bryllupstøjet en sidste gang, så det kan finjusteres
- Hent vielsesringene
- Book tid hos frisøren for at ’prøvekøre’ frisuren
- Skriv tale til hinanden
Værd at huske på under dette stadie af bryllupsplanlægningen
Gå igennem vielsen, gerne sammen med brudepiger og brudesvende/toastmaster, så alle ved, hvad der skal ske under vielsen, og hvem der skal stå hvor og gøre hvad. Sørg også for at hvile meget i dagene inden brylluppet, eftersom det kræver en del energi at være i centrum en hel dag. Hvis bruden skal have åbne sko eller en kort kjole, kan hun give sine ben og fremfor alt fødderne lidt ekstra omsorg. Tag et fodbad og fil eventuelt hård hud af, smør fødderne ind i creme, og giv tåneglene lidt pedicure. Pak en ’godt at have med’-taske med makeup, neglefil, tandtråd, myntepastiller, hovedpinepiller, plaster, nål og tråd, sikkerhedsnåle, neglelak og vådservietter. Nyd jeres store dag og husk, at den er begyndelsen på noget nyt.
Læs mere
Del dine bedste bryllupstips!
Giv os dine bedste tips til at skabe en vellykket bryllupsdag!
Tips til kommende brude og brudgomme
At blive gift er magisk, sjovt og modigt, men hvor skal man starte? Læs tips fra tidligere brudepar til din…
Nordsjællands Bryllupsmesse
Velkommen til Nordsjællands Bryllupsmesse - en dag fyldt med bryllupsinspiration, romantik og attraktive messetilbud.
Hvor skal gæsterne sidde?
Med lidt omhu og kreativitet kan du skabe en bordplan, der passer både brudeparret og gæsterne. Sådan skaber du bordplanen…
Hvad indebærer bryllupstraditionen?
Bryllupstraditionen med noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt kan skabe smukke minder på din store dag.
Den ultimative checkliste EFTER brylluppet
Mange brudepar glemmer at der også er vigtige opgaver efter brylluppet. Her har vi lavet en checkliste for at gøre…
10 måder at fri på
Internettet svømmer over med romantiske film og fortællinger om frierier – her har vi udvalgt nogle favoritter.
Vores bryllup: Stephanie & Kristoffer
På et varmt dansegulv, på en kold bjergtop, startede vores kærlighedshistorie.
Klassiske bryllupsgaver
Fordi de bedste gaver er dem, der kan gå i arv fra generation til generation. En klassiker fejler aldrig.
At lægge et bryllupsbudget
Det er muligt at skabe et fantastisk bryllup på et lille budget, men det kræver en del planlægning.
Vores bryllup: Julie & Thomas
Vi holdt vores bryllup i København med en ceremoni og fest, der blandede vores yndlings danske og amerikanske traditioner.
Vores bryllup: Sue-Ann & Benjamin
Det var meget vigtigt for os, at det var en professionel fotograf, der skulle forevige vores dag. Vi er så…
Når mandligt og kvindeligt skal blive ét
De fleste kender nok bogen eller udtrykket ’Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus’. Men er vi virkelig så…
Vores bryllup: Isabel & Bård
Brudeparret, som begge er arkitekter, valgte et meget unikt sted til både ceremonien og festen: En gammel slotsborg, der ligger…
Hvem gør hvad under brylluppet?
Under et bryllup er der en række nøglepersoner, som skal udpeges. Personer, der får et specielt ansvar og opgaver i…
Tryksager til bryllup
Lad dig inspirere af disse smukke tryksager til bryllup!
Dette har vi importeret fra USA
Der er flere amerikanske bryllupstraditioner, der er blevet importeret til Danmark, og som er blevet mere og mere populære i…
First Look – ikke kun for brudgommen
Har du tænkt på, at der er andre first looks, der også kan være værd at forevige?
Ægteskabsløfter: hvordan skriver man dem?
Der er ikke noget mere personligt, romantisk og intimt end at skrive ægteskabsløfter til hinanden på bryllupsdagen.
Stor planlægningsguide for kommende brudepar
Bryllupsmagasinet hjælper jer på vej med beslutninger, der skal træffes, nyttige tips, vigtige kontakter og huskelister.
Sådan kommunikerer du bedre med din partner
God kommunikation er alfa og omega, hvis du ønsker et langvarigt, lykkeligt og loyalt forhold. Vi giver dig fem tips…
Drømmebryllup midt i ugen
Med tusindvis af bryllupper udskudt til i år, er der mange lørdage fremover der nu vil blive fuldbookede. Vi har…
Tidsplan på bryllupsdagen
Tænker I, at I bare tager bryllupsdagen som den kommer, uden nogen fastlagte tidspunkter? Så kan I godt tro om!…
Bryllupsbue
Vil du have et unikt og personligt bryllup? Bliv mand og kone under en smuk og romantisk bryllupsbue. Se billeder…