Diamanten; symbol for evig kærlighed

Tekst: Josephine Fredh  | Foto: Adobestock.com

Glimtende diamanter har fascineret mennesker til alle tider. Det siges, at de første diamanter blev fundet i Indien for mere end 4000 år siden. Selve ordet diamant nedstammer fra det græske ord adamas, som betyder uovervindelig og bestandigt, og der findes masser af myter om den højagtede diamant. For eksempel troede hinduerne, at diamanter blev skabt, når lynet slog ned i sten. Romerne elskede også diamanter og velbeslåede krigere bar dem på slagmarken, fordi man mente, at diamanterne havde magiske kræfter, som beskyttede dem mod fjender.

I dag er diamanter mere eftertragtede end nogensinde, og det gælder ikke mindst diamantens særstilling blandt ædelstene i populærkulturen. For eksempel Marilyn Monroes uforglemmelige citat om at diamanterne er pigernes bedste ven. Diamanten er den ædelsten som – uden sammenligning – er den mest eftertragtede og dyrebareste sten i forlovelses- og vielsesringe. En sten som er blevet til det klassiske og ultimative symbol for evig kærlighed.

Sådan bliver diamanter skabt

Naturlige diamanter dannes 150-200 km under jordens overflade. Diamanter består af kulstof, som under enorm tryk og ekstrem varme, bliver til diamanter i en proces som tager flere hundrede millioner (eller i visse tilfælde flere milliarder) år, afhængig af type. Sidenhen transporteres diamanterne op til jordens overflade med flydende magma som efterfølgende kølner. Når en diamant bliver fundet i en mine, kaldes den for en rådiamant og ser på ingen måde ud som, vi er vant til at se dem. Det kræver meget arbejde og ekspertise fra dygtige diamantslibere at forvandle de rå sten til de gnistrende diamanter, som vi kender. Tænk, hvilken overvældende rejse diamanten har gjort fra jordens indre til måske en dag at komme til at pryde din finger på din bryllupsdag – ikke mærkeligt, at diamanten er så eftertragtet, værdifuld og speciel!

Diamantens egenskaber

Den færdigslebet diamant vurderes ud fra de C’er, som består af Carat, Colour, Clarity og Cut.

Carat (Carat)

Først og fremmest må carat gældende for en diamant aldrig forveksles med renhedsmålingen ’karat’ for guld. Carat angiver nemlig diamantens vægt. En carat vejer 0,2 gram. Her skal man også at huske på, at carat og størrelse heller ikke er samme sag. Afhængigt af hvordan stenen slibes, kan den opleves større eller mindre end en anden sten med præcis samme vægt. Det er også vigtigt at vide, at en diamant på 2 carat er dyrere end to diamanter på 1 carat. Kun 1 diamant på ca. 1 million udgravede diamanter vejer over 1 carat.

Colour (Farve)

Colour er betegnelsen for stenens farve eller mangel på farve. For et utrænet øje ser alle diamanter i princippet farveløse ud, ’hvide’, men helt farveløse diamanter er ekstrem sjældne og dermed meget eftertragtede og vurderes højere end dem med en tone af brunt, gul eller gråt. Foruden hvide, og diamanter som har spor af en tone, findes der naturligt farvede diamanter som kaldes Fancy Coloured Diamonds. Disse er utrolig usædvanlige og til forskel for de øvrige diamanter, vurderes de ud fra farvens intensitet. For eksempel findes der blå, rosa, ja til og med naturligt sorte diamanter, men de er ekstremt usædvanlige.  

Clarity (Klarhed)

Clarity handler om hvor klar diamanten er. Er der strejf af misfarvning eller skygger i stenen? Jo klarere diamanten er, dets dyrere, og jo større diamanten er, dets større er sandsynligheden for misfarvninger. Store, helt klare diamanter er utrolig usædvanlige (og værdifulde).

Cut (Slibning)

At slibe en diamant er et avanceret håndværk baseret på matematiske formler. Det kræver præcis korrekte proportioner mellem stenens forskellige dele for, at lyset skal reflekteres optimalt. En perfekt slebet diamant gnistrer og glimter på en helt unik måde sammenlignet med andre ædelstene. Slibningens kvalitet er uafhængig af form, og den skala som anvendes for at graduere kvaliteten, graderes i skalaen: Ideal, Excellent, Good, Fair og Poor. En velslebet diamant kan bedre reflektere lyset end en dårligere slebet diamant.

Form

Diamanten slibes altså forskelligt, afhængigt af størrelse og form på rådiamanten, samt ud fra hvilke egenskaber man vil have frem i diamanten. Den mest klassiske diamantslibning er brillantslibning, som giver en sten, som er rund på oversiden, og som afsluttes i en skarp spids på undersiden. En brillantslebet diamant kaldes for brillant og er en af de dyrere slibninger. Her ser du nogle af de populæreste slibninger:

• Brillantslibning

Giver diamanten et fantastisk genskær.

• Prinsesseslibning

Firkantet og som ofte er effektfuld i visse former af indfatninger, godt genskær.

• Smaragdslibning

Usædvanlig, har svagere lysreflektion end slebne diamanter generelt.

• Cushionslibning

Pudeformet med ganske god lysrefleksion.

• Hjerteslibning

Kommer til sin ret i store størrelser. Hvis den slibes godt, kan lysrefleksionen blive god.

• Marquiseslibning

Kaldes også Navetteslibning, aflang i formen, passer endda fint sammen med andre sten.

• Flanderslibning

En slibeform som giver en rigtig god lysreflektion. Slibningen er svær, men giver fantastisk lys og glans.

• Baguetteslibning

Mindre god lysrefleksion og bruges også som sidesten.

Syntetiske diamanter

Naturlige diamanter skabes som allerede nævnt uden menneskelig indblanding, og ud fra en geologisk proces som kan tage flere milliarder år. Men det kan faktisk lade sig gøre at skabe diamanter på en kunstig måde, som kaldes for syntetiske diamanter, laboratoriediamanter eller kunstiglavede diamanter. I Norden skal man bruge præfikset ”syntetisk”, når man omtaler en kunstiglavet diamant. Det betyder, at du kan gå ud fra, at alle diamanter som sælges her, er naturlige diamanter. Kunstiglavede diamanter er betydeligt billigere, men ærligt talt – kan det give den samme følelse at bære en kunstiglavet diamant fremfor en eksklusiv diamant skabt af moder jord gennem milliarder af år?