Promotion
Når kærligheden bliver til kunst – live painting som en personlig bryllupstradition
Flere brudepar søger i dag unikke og personlige indslag, der rækker ud over det traditionelle. Live wedding painting er en voksende trend, hvor kunsten skabes midt i festen og bliver et varigt minde om dagen. Bryllupskunstneren tager maleriet ud af atelieret og ind i kærlighedens rum.
Bryllupskunstneren Lotte Winther, også kendt som Bryllupskunstneren, har taget maleriet ud af atelieret og ind i kærlighedens rum – og for hende giver det fuldstændig mening.
“Idéen til at skabe kunst live til bryllupper opstod i mødet mellem glæden ved mennesker og arbejdet med maleri. Da jeg første gang stødte på bryllupskunst i udlandet, gav formatet straks mening for mig som en naturlig forlængelse af min kunstneriske praksis,” fortæller Lotte.
For hende handler det om at bringe kunsten ind i et rum fyldt med nærvær og følelser – og få lov til at være vidne til en helt særlig dag.
Ud over live bryllupsmalerier tilbyder hun også bestillingsværker. Mange vælger en personlig morgengave i form af en tegning eller et maleri – ofte mere intimt og sensuelt – som gives på bryllupsdagen. Andre får malet et værk efterfølgende, baseret på billeder fra festen, som sendes til parret som et varigt minde.
“Det er meget forskelligt, hvad parrene ønsker. Nogle vil have noget helt personligt til morgengaven, andre vil have et større værk, der foreviger dagen bagefter,” forklarer hun.
At være en del af et bryllup er ikke en lille opgave – det er en stor tillidserklæring.
“Det er et meget personligt øjeblik, og jeg tager ansvaret alvorligt. Det kræver nærvær og energi, men det er meningsfuldt at bidrage til et minde, som parret kan tage med sig resten af livet.”
Lottes kunstneriske stil er grundlæggende realistisk, men udtrykket varierer afhængigt af opgaven.
“I mit frie arbejde er udtrykket ofte mere farverigt og detaljeret, mens bryllupsmalerier typisk er mere afdæmpede og idylliske – med bløde penselstrøg og en farveskala i grønne, hvide og varme naturtoner. Stilen tilpasses altid det enkelte par og deres ønsker.”
Gæsternes reaktioner er forskellige – men næsten altid positive. Mange oplever det som noget sjovt og anderledes at se kunst blive skabt midt i festen. Ofte opstår der små samtaler undervejs, hvor gæsterne følger processen.
“Det bliver en stille form for underholdning, som samtidig munder ud i et færdigt værk,” siger Lotte.
Et live-portræt placerer sig et sted mellem dokumentation og oplevelse. Hvor fotografen indfanger øjeblikket, fortolker kunsten dagen.
“Penselstrøgene, detaljerne og de elementer, parret selv har ønsket med, gør værket unikt og umuligt at genskabe.”
Forberedelsen afhænger meget af opgavens karakter. Et større maleri kræver forventningsafstemning omkring motiv, stil og farver, mens gæsteportrætter primært handler om logistik og timing.
“Alt planlægges i tæt dialog med parret – og ofte også stedet – for at skabe ro på dagen.”
Der opstår ofte rørende øjeblikke undervejs, fortæller hun. Især talerne gør indtryk, fordi man lærer parret at kende gennem familiens og vennernes ord. Samarbejdet med fotografer og personale betyder også meget – der opstår ofte et særligt fællesskab, selvom det kun er for én aften.
Til brudepar, der overvejer at tilføje et kunstnerisk element til deres bryllup, er Lotte ikke i tvivl:
“Jeg har endnu aldrig oplevet, at nogen har fortrudt et bryllupsværk. Det bliver et tidløst minde, som fortsat fortæller jeres unikke historie.”
Følg Bryllupskunstneren:
Læs mere
Duo Bergh – Skaber magi med strygemusik til bryllupper
At vælge den rette musik til sit bryllup er vigtigt for at skabe den perfekte stemning. En duo, der præcist…
60 sange til dit bryllup
Ved du ikke, hvilke sange du skal spille på din særlige dag? Bare rolig, vi har samlet 60 sange til…
9 tips – sådan maksimerer I bryllupsfesten!
At planlægge bryllupsfesten er vidunderligt - sørg for at gøre den uforglemmelig for jeres gæster!
Bryllupsbingo
Bryllupsbingo er et sjovt spil for at lette stemningen og lære hinanden bedre at kende. Vi har lavet et bingospil,…
At være toastmaster
Her er en guide til dig, der er lige så uvant med som stolt over at være blevet valgt som…
8 sjove lege, mens gæsterne venter
For at gæsterne ikke keder sig eller venter for længe, kan det være hyggeligt at planlægge nogle sjove lege, som…
En fest gæsterne husker
Jeres bryllupsdag er jeres dag, hvor I er festens absolutte midtpunkt. Men glem ikke gæsterne, der også skal have en…
Se brudgommen overraske bruden med det sejeste show
Den professionelle danser Kirk overraskede sin brud Valerie med et fantastisk danseshow, som han fremførte sammen med sine brudesvende. Valerie…
Når kærligheden bliver til kunst
Bryllupskunstneren tager maleriet ud af atelieret og ind i kærlighedens rum.
Skab den rette stemning til bryllupsfesten
For mange nygifte er musikken til bryllupsfesten virkelig vigtig, fordi den sætter den helt rigtige stemning og ofte er afgørende…
Underholdning til festen
I dag er det næsten utænkeligt, at bryllupsfesten forløber uden underholdning. Mulighederne er uendelige. Få inspiration til brudeparrets og gæsternes…



























