Vi hører det gang på gang: I dag er alting tilladt, også til dit bryllup. Du kan gøre præcis, som du vil. Lave bryllupsfesten til pyjamasparty, blive gift i en kran og lade din mor holde den første tale. For vi lever ikke længere i 1950’erne. Det sidste årti, inden traditioner og regler blev smidt ud med badevandet, eller i det mindste forsøgt på det. For der er ikke noget som brylluppet, hvor takt og tone stadig spiller en vigtig rolle. Fordi det gode ved traditioner og gammeldags regler er, at de skaber tryghed, og til en fest så vigtig som brylluppet, er det rart at have noget at støtte sig til. Nogle gør ligefrem en dyd ud af at kende reglerne for takt og tone til fingerspidserne. For de kan faktisk gå hen og blive brylluppets rygrad.
Før brylluppet: Buketten
Hånden på hjertet: Den kommende brud er den mest ihærdige bryllupsplanlægger. Men det er altså ikke dig, der skal bestille brudebuketten. Den opgave tilfalder helt og holdent din kommende mand. Men lad ham endelig vide med et par diskrete bemærkninger, at du foretrækker roser frem for liljer. Når du så endelig har fået den, skal du af med den igen. Efter vielsen skal du kaste den fra dig. Husk at sørge for, at det er en af singleveninderne, der griber den, og ikke onkel Kjelds kone. Den, der griber buketten, er den næste, der skal giftes.
Natten før
Få rigeligt med nattesøvn og endelig ikke sammen. Traditionen tro sover brudeparret hver for sig natten før brylluppet. Det er selvfølgelig ren overtro, men hvorfor gamble med lykken, når nu det bringer uheld at sove sammen og forlade det samme hus med hinanden under armen? For mange en umulig opgave, da vi i dag ikke længere bor hjemme hos vores forældre til den dag, vi bliver gift, men det kan faktisk øge den gode spænding at gøre det. I samme boldgade er reglen om, at gommen ikke må se kjolen, da det også bringer uheld.
Gammelt, nyt, lånt og blåt
”Something old, something new, something borrowed, something blue and a silver sixpence in her shoe” er en gammel engelsk remse fra den victorianske tidsalder for den kommende brud. Selvom den stammer helt tilbage fra sidst i 1800-tallet, er den stadig en af de mest sejlivede bryllupsregler verden rundt. Det gamle repræsenterer brudens tilknytning til familien og hendes gamle liv. Mange vælger f.eks. at have familiens gamle arvestykker på eller mormorens fine, gamle vintagetaske. Det nye er lykke og fremgang i brudens nye liv. For de fleste kommer det til udtryk i den nye kjole. Noget lånt er simpelthen et stykke lånt lykke fra en glad, gift kvinde. Frit slag, bare sørg for, at vedkommende, du låner det af, i live eller afdød, var lykkelig gift. Det blå er et symbol på renhed og troskab. En klassiker er det blå strømpebånd, men du kunne også hoppe i et par blå Christian Louboutin. Sixpencen har ikke vist samme holdbarhed, men læg en mønt i din venstre sko, og så bliver I også rige.
Til bryllupsgæsterne
Ingen bare skuldre. Ikke noget hvidt eller sort. Ikke smukkere end bruden. De kvindelige gæster bedes træde et skridt tilbage og huske på den allervigtigste regel: Du må ikke overstråle brylluppets kvindelige hovedperson. Omvendt skal alle se godt ud, men sørg for at holde dig på pænhedens dydige sti med ikke alt for kort, for nedringet, for overdådigt. Cremefarvede kjoler går an, men ikke snehvidt, sort er sorgens farve, så det er no go, og bare skuldre dækkes med et sjal i kirken. For mændenes vedkommende bør man holde sig til mørkt jakkesæt til kirkebryllupper før klokken 15. Smoking er festtøj og bæres traditionelt først efter klokken 17.
Vi venter og venter
Kvinder er noget, vi gerne venter på, og især bruden. Helt op til en halv time i kirken, inden hun ankommer, som regel med sin far, er helt normalt. Gommen skal så også finde sig i at vente sammen med sin forlover og må gerne hilse diskret på gæsterne i kirken. Brudens mor må til gengæld gerne være en af de sidste, der kommer. Når bruden og hendes far (eller en anden) langsomt træder ind, skal hun gå på højre side af vedkommende, der gifter hende bort. Når alle er klar, placerer gom og forlover sig i højre side ved alteret. Gommen skal være nærmest alteret. Det samme skal bruden i venstre side. Til sidst sætter parret sig over for hinanden med hver deres familie og herefter resten af gæsterne. Er man til globryllup, placerer man sig længst væk.
Hvem sidder hvor?
For at lette presset med at få bordplanen til at gå lige op, så er der hjælp at hente i de gamle regler for, hvor den nærmeste familie skal sidde: Bruden skal sidde til højre for gommen ved et familiebord, hvor I på hver jeres side flankeres af henholdsvis forældre og bedsteforældre. For brudens vedkommende skal hendes far sidde nærmest, dernæst gommens mor og bedsteforældrene. Gommen sidder mellem sin brud og brudens mor og derefter hans far og bedsteforældre.
Talernes rækkefølge
Når alle har indfundet sig det sted, hvor bryllupsmiddagen skal holdes, så byder gommen velkommen og præsenterer festens toastmaster. Derefter tager toastmasteren over og dirigerer aftenen igennem slagets gang. Den faste rækkefølge for talerne er først brudens far. Talen bør indeholde minder fra datterens barndom og en hjertelig velkomst til gommen, som nu er et officielt medlem af familien. Næste tale tilfalder gommen. Her skal man tydeligt fornemme hans store kærlighed til sin nye hustru, og han skal også huske at takke forældrene for at have frembragt så skøn en kvinde. Den tredje tale er forloveren. Her kommer alle de pinlige detaljer fra gommens ungkarleliv gerne på bordet. Det er nu, vi skal grine. Ifølge skik og tro er det dernæst tid til gommens far, hvor der både skrues op for det seriøse, fordi han også skal byde bruden officielt velkommen i familien, men også gerne krydres med noget humoristisk i form af en advarsel til bruden om hans ’uduelige’ søn. Den allersidste tale er brudens. Enten som aftenens sidste, da det er mere reglen end undtagelsen, at vennerne også holder tale. Brudens tale er kun henvendt til gommen.
Kyssereglerne er en nyere skik
Når gæsterne klirrer ved at banke bestikket mod deres glas, bør brudeparret stille sig op på stolen og kysse. Tramper gæsterne i gulvet, skal brudeparret en tur under bordet for at kysse. Ifølge takt-og-tone-eksperten Inge Corell bør dette kun ske én gang og ikke fem-ti gange, som mange gør det i dag. Et andet kysseritual sker, når gommen eller bruden forlader selskabet, som regel for at gå på toilettet. Så gælder det om at løbe op til den forladte brud eller gom for at kysse (på kinden). Mændene kysser bruden, og damerne gommen. Det er ikke gamle traditioner. Man regner med, de opstod en gang i 70’erne. Måske som reaktion mod brylluppets mere stive regler og for at skabe stemning og fest.
Læs mere
A.P. Møllers Allé 9A, 2791 Dragør,
Tel : 89 88 13 90
Fax : 89 88 13 90
E-post: info@nordicbridalmedia.com
Nordic Bridal Media
© All rights reserved.
Org.nr: DK34787271
