Takt og tone – før, under og efter brylluppet

 Tekst: Josephine Fredh | Foto: Adobestock.com

Før brylluppet

Forlovelse: En forlovelse kan indebære to ting: At man bestemmer sig for, at man hører sammen og vil spendere sit liv med hinanden, men ikke har planer om at gifte sig, eller man forlover sig og begynder at planlægge sit bryllup. Med tanke på hvilket magasin, du læser, så tilhører du nok sidstnævnte gruppe! I dag kan tiden fra forlovelse til bryllup være alt fra et par minutter til årti. Traditionelt plejer brylluppet at falde 1-1,5 år efter forlovelsen.

Frieri: Forlovelsen er et løfte om, at I hører sammen og frieriet er selve spørgsmålet: ”Vil du gifte dig med mig?” Historisk i Danmark forlover parret sig først, vælger ringe sammen for siden at være forlovet til den ene part frier. I dag kan både mænd og kvinder fri, og det er blevet mere almindeligt med den amerikanske skik med ned på knæ og fri med en forlovelsesring i stedet for først at forlove sig. Før var forlovelsesringen ofte en glat ring, men i dag vælger mange en alliancering eller en enstensring, også kaldet en solitærring.

Polterabend: Polterabend er vennernes fejring af brudeparret inden det kommende bryllup. Ofte er det nogen i den nærmeste bekendtskabskreds, det kan være brudepigerne eller brudgommens forlover, som arrangerer polterabend. Det anses som den sidste chance at være sammen inden bruden og brudgommen gifter sig, men også en måde at fejre det forestående bryllup på. Tænk bare på, at alle som inviteres til polterabend også er inviteret til brylluppet, hvis ikke brylluppet er en yderst lille og intim fest. Gør det personligt og tilpas aktiviteterne til hovedpersonen. I dag er det ikke ualmindeligt, at disse fester foregår over flere dage og populære aktiviteter er f.eks. dans, keramikkursus, indspilning i musikstudie, bjergklatring, besøg på spa og middag i byen samt natklub. Husk på at en polterabend gerne må indeholde elementer af overraskelse med kække indslag, men aldrig fornedrelse: At sælge kondomer på torvet anses af de fleste trods alt ikke for at være særligt morsomt. En polterabend skal være et fint minde! Arrangementet kan være med tilmeldingsgebyr for deltageren, men den kommende brud/brudgom skal selvfølgelig ikke betale noget.

Invitationen

Man plejer at sige, at man skal forsøge at invitere omkring lige mange fra samme slægt og vennekreds, hvis det kan lade sig gøre, men også her skal I gøre det, som I føler for. I dag er det jer som bestemmer. Traditionelt skal indbydelsen sendes ud 6 uger før brylluppet, men det er en relativ stram tidsramme, så faktisk kan man sende indbydelsen ud tidligere eller nå gæsterne på en anden måde ingen: Det kan være en god ide at udsende et såkaldt save the date til gæsterne flere måneder inden brylluppet.

Invitationen skal selvfølgelig indeholde sted, tid og dato, men endnu mere information gør det lettere for gæsterne. Fortæl hvilken type fest det er, er børn velkomne, hvornår skal man give svar tilbage, ønsker eller hvor man kan finde ønskelisten, og hvilken type beklædning som forventes. Skriv gerne svar senest i stedet for s.u. eller R.S.V.P., da det er lettere at forstå. Det kan være rigtigt godt at navngive en person (f.eks. forloveren eller en af brudepigerne), som svarer på eventuelle spørgsmål.   

Under brylluppet

Bryllupsceremoni: Som bryllupsgæst bør man være på plads mindst 15 minutter inden vielsen, men regn med at mange gæster ankommer 30 minutter inden uanset tidspunkt. Ved en kirkelig vielse skal brudens familie og venner ifølge traditionen sidde på venstre side af altergangen og brudgommens familie og venner til højre. Nærmeste familie sidder altid længst fremme. Når vi taler højre og venstre om altergangen, er det når man står med næsen mod alteret. Når indgangsmarchen begynder, stiller alle gæsterne sig op. Nu er det tid til at brud og brudefølget gør deres entre!

Brudefølget: Til brudefølget plejer brudepiger- og drenge, forlover og evt. marskaller at indgå. Det er de personer som skal støtte og følge brudeparret i løbet af dagen og det plejer at bestå af brudeparrets gode venner og søskende. Ofte er disse nøglepersoner også med til planlægningen. Under en kirkelig vielse plejer brudeparret og deres følge at stå bagest i et rum og vente på at kirkeklokkerne er blevet stille og bryllupsmarchen begynder. Når musikken begynder, gør brudefølget oftest deres entre først. Er der lige antal brudepiger og forlover og marskaller, så går de to og to. Vel fremme, stiller de sig på hver sin side af alteret. Brudepiger til venstre og forlover/marskaller til højre.

Bruden føres op?

Tidligere var det almindeligt, at faren førte bruden frem til alteret. I dag er det mindst lige så almindeligt, at bruden selv går op ad altergangen sammen med sin mand, og mange synes det er mere moderne, fordi det signalerer, at bruden er en fri og selvstændig kvinde, som bestemmer over sit liv og selv har valgt sin mand. Når ringene skal på, er det ifølge traditionen almindeligvis personen som er forlover, og som tager ringene frem, hvis ikke der benyttes en ringbærer.

Bordplan til bryllupsfesten: Til en bryllupsfest kender alle gæsterne som regel ikke hinanden, og det bliver kedeligt, hvis gæsterne kun taler med dem de allerede kender, derfor kan det være en god ide at tildele bordplanen en ekstra tanke. Miks nye og gamle bekendtskaber – kodeordet er fællesnævnerne!

Hvis man har en siddende middag, så er der ifølge traditionen et højbord, og i midten af det sidder brudeparret. Brudgommen skal så have bruden til højre for sig. Til venstre sidder brudens mor, som på sin side har brudgommens far til bords. Bruden har sin far til højre for sig, som til sin anden side har brudgommens mor til borddame. Dernæst følger reglen, at jo nærmere slægt, desto nærmere brudeparret. Hvis der mangler nogen, forsøger man at finde fleksible løsninger, og søskende, bonussøskende, bonusforældre og nye partnere kan også placeres ved højbordet.

Talerrække: Ifølge traditionen er brudeskålen den første tale. Det sker, når gæsterne samles til festen, og brudeparret kommer ind og hyldes af gæsterne. Når gæsterne sætter sig til bords, får noget i glassene og mad på tallerknerne, skal toastmasteren m/k stille sig op, introducere sig og derefter overlade ordet til den første taler, som skal holde velkomsttalen. Traditionelt set er det brudens far, men talen kan selvfølgelig også holdes af en anden forælder, nær slægtning eller ven. Velkomsttalen kan med fordel afsluttes med: Skål og velkommen! Derefter foregår talerne i den rækkefølge som toastmasteren finder passende. Generelle retningslinjer er at holde talen kort – helst under 3 minutter. Taleren skal altid stille sig op og vende sig mod brudeparret, talen skal føles positiv og alle gæster skal få noget ud af den. Opremsning af livshændelser og interne anekdoter som kun de involverede kan relatere kan ikke anbefales. I dag er det også almindeligt, at brudeparret vælger at holde en tale til hinanden. Allersidst plejer eventuelle hilsener at blive læst op og middagen afsluttes med en takketale fra toastmasteren.

Bryllupskage: Ifølge traditionen skal bryllupskagen serveres omkring en time efter desserten. Det første kagestykke skæres sammen af brudeparret og derefter skal alle gæster tage hver sit stykke for at dele brudeparrets glæde.

Brudevals: Brudevalsen, som naturligvis jo overhovedet ikke behøver at være en vals, er den første dans brudeparret danser som nygifte. Brudeparret skal da være alene på dansegulvet, i hvert fald et stykke inde i dansen. Vælg en sang som betyder noget for jer som par! Dansen kan holdes stilfærdig og smuk eller gør den til et rigtig show med indøvet koreografi og fantastiske moves, som I kan overraske gæsterne med!

Brudebuketten kastes: Hvis bruden vælger at kaste sin brudebuket, gøres det med ryggen mod de kvindelige gæster. Ifølge skikken bliver den som griber buketten gift inden for et år.

Efter brylluppet

Takkekort: Som brudepar er det vigtigt ikke helt at glemme at takke for gæsternes deltagelse og for gaverne! Takkekortet skal underskrives af både brud og brudgom og det er altid venligst med et håndskrevet kort med en personlig hilsen.