Uanset om du planlægger bryllupsdag eller bare leder efter god, holdbar makeup, er det ofte vigtigt, at den makeup, du vælger, skal dække godt og holde længe. Her på redaktionen har vi derfor testet forskellig makeup fra forskellige mærker for at undersøge, om produkterne holder, hvad de lover. I den her artikelserie præsenterer vi resultaterne for jer; og i denne første omgang gælder det neglelak fra IsaDora.
Text: Anna Storm Foto: IsaDora & Shutterstock
Om produktet:
IsaDoras Gel Nail Lacquer er en gelé-neglelak, som er let at lægge, præcis som almindelig neglelak, og som tørrer uden UV-lampe. Farven hærder i almindeligt dagslys og efterlader en jævn lak, der varer op til en hel uge. Lakken findes i et hav af smukke farver, og du kan nemt finde en farve, der fuldender dit look. I kollektionen er der også et fransk manicuresæt, perfekt til bryllupsfesten.
Læg to lag af den farvede lak og lad det tørre i cirka tre minutter, inden du afslutter med et lag Top Coat. Den farvede Gel Nail Lacquer og Gel Nail Lacquer Top Coat er en reaktiv kombination, der tilsammen hærder flot og efterlader en glossy finish, der ikke skaller. Resultatet holder op til en uge.
Recension:
Vi valgte at applicere et enkelt lag af den farvede lak – eftersom lakken var ret tyktflydende og dækkede godt, syntes vi, det blev for meget og også ret unødvendigt med to lag. Det er muligvis en smagssag, og det er muligt, at alle farver ikke dækker lige godt. Fordelen med lakkens Top Coat var også, at det tørrede hurtigt, ellers kan man godt opleve, at farven opløses en smule, når man lægger toplak på neglelak, og det tager lang tid, før det tørrer.
Lakkens holdbarhed varierede lidt efter, hvem lakken sad på, og hvilke huslige sysler personen lavede. Men ved husligt arbejde holder lakken – efter vores vurdering – i 5-6 dage, inden den begynder at skalle. Det var et – for os – ret positivt resultat, eftersom mange lakker har det med at skalle efter blot to eller tre dage.
Vurdering:
IsaDoras Gel Nail Lacquer får fire ud af fem plusser fra Bryllupsmagasinet. Fordel: Dækkende, stort udvalg af farver og lakken tørrer hurtigt. Ulempe: Det var lidt svært at få et ensartet resultat, fordi den var forholdsvis tyk.
Et udvalg af farverne