En talers gave

Tekst: Britt Tippins  Foto: Shutterstock

Tid og omtanke

Du kan ikke finde på den i sidste øjeblik. For det kræver tid, omtanke og opfindsomhed at sammensætte de helt rigtige ord til situationen. I langt de fleste tilfælde vil modtageren blive rørt og glad, og ”talegaven” vil blive husket langt ud i fremtiden. Men det at skrive – og ikke mindst holde sin tale – er ikke altid lige let. Derfor er det en god idé at følge nogle grundlæggende principper, både før og under talen, så oplevelsen bliver en succes både for dig og for din veninde.

Forberedelse er den halve succes

Det sværeste ved at skrive en tale er at holde den. Netop derfor er det vigtigt at forberede sig godt, for så er den halve succes allerede i hus. Og hvordan forbereder du så din tale? Jo, først skal du vælge en vinkel. Er der en bestemt side af bruden, du gerne vil fremhæve? Er der et par sjove anekdoter, du kan bruge, og som kan underbygge din pointe? Er der andre af vennerne, som kan bidrage med indhold? Sæt dig ned og lav en liste over emner og eventuelle kilder, du kan trække på, når talen skal skrives. En tommelfingerregel er aldrig at tale om brudens romantiske fortid – hvor sjovt emnet end er, skal man aldrig inddrage ekskærester i sin tale. Hold dit tema inden for et ufarligt område, som for eksempel jeres venskab, så undgår du at træde nogen over tæerne.

Som hovedregel skal man vælge ét fokus og bygge sin tale op omkring det, da folk sædvanligvis kun hører halvdelen af det, man siger. Sig derfor hellere den samme ting tre gange og på tre forskellige måder end tre forskellige ting på samme måde. I starten kan du ikke få for mange ord ned på papiret, så begynd med en brainstorm, der kredser om dit hovedtema. Når papiret er fyldt op, kan du begynde at luge ud. Tænk i starten ikke på selve formuleringen, men koncentrér dig i stedet om emne og indhold.

Når enden er god …

Nu er du kommet til det punkt, hvor du skal formulere selve talen ud fra de nøgleord, du har skrevet ned under forberedelsen, og her er de indledende ord alfa og omega. Kan du komme godt fra start, er du også godt på vej. Begynd aldrig med en floskel såsom ”Jeg er ingen taler”, da den kan virke ufrivillig komisk og lægge tonen til en undskyldning – og det er der bestemt ingen grund til. Dette er din tale til bruden, og du skal stå ved den. Begynd så hellere med noget morsomt eller måske noget personligt, som fanger gæsternes opmærksomhed. Og tænk hele tiden på det tema, du har valgt og tag udgangspunkt i det.

Ingen tale er for kort eller for lang, hvis den er velskrevet. Du skal undgå at fylde for mange detaljer på, når du fortæller en anekdote, idet gæsterne alligevel ikke husker alle enkelthederne. Fokusér i stedet på de store linjer, så er kursen sat mod en tale, der flyder let og enkelt. Apropos enkelt, så er sproget ganske afgørende. Sørg for at undgå skriftsprog, da det virker stift og kunstlet i munden på en taler. Skriv i stedet, som om du bare sad og fortalte en historie til en ven og ikke, som om du skrev en jobansøgning. Hold sproget ukompliceret – det gør det både lettere for dig at holde talen og for gæsterne at opfange indholdet. Den bedste prøve på, hvorvidt det er lykkedes dig at skrive en mundret tale, er at øve den foran et lille publikum. De kan give dig respons, så du kan rette talen til efter behov.

Når du er kommet helskindet over startlinjen og gennem selve talen, er det tid til at komme i mål, og selv en dårlig tale kan reddes af en god finale. De fleste tilhørere vil huske de sidste ord af talen, og hvis enden er god, er alting jo godt. Find på noget morsomt eller spændende til slut – noget som du ved vil give pote. Psykologisk set er det ganske betryggende at vide – specielt hvis man er nervøs – at man kan lande på fødderne til sidst.

Op på dubberne

Som nævnt er det sværeste ved en tale at holde den, og her spiller nerverne en betydelig rolle. Mange mennesker bliver nervøse foran et publikum – de rødmer, pulsen stiger, og hænderne ryster. Det er ganske normalt. Hvis du er bange for at holde en tale, så forsøg at vende det til din egen fordel. Du kan huske på, at når adrenalinen drøner rundt i kroppen, betyder det, at du er oppe på dubberne. En god metode er at stå ved din lampefeber og indlede med at fortælle, at du er lidt nervøs. De andre bryllupsgæster vil bestemt kunne forstå det, og ingen vil tage indrømmelsen ilde op. Og her har du så i tilgift den personlige indledning til talen, som kan fange publikums interesse fra starten.

Netop fordi hænderne kan ryste, er det også hensigtsmæssigt ikke at holde papiret i begge hænder, men blot i den ene. Så har du noget konkret at holde fast i med den ene hånd, og kan frit gestikulere med den anden.

Således udstyret med en fiks indledning, en mundret tale uden pinlige historier om ekskærester samt en sikker landing er du klar til at tage ordet. Nu kan du give din veninde en talegave, hun sikkert vil takke dig for og ikke mindst huske lang tid efter bryllupsfesten.